Glas

Glas er ikke bare glas, når det gælder vinduer og vinduer

At vælge det rette glas til vinduer og døre spiller en afgørende rolle for både æstetik, funktion og lysindfald. Se de forskellige muligheder her på siden.

Vi producerer vores vinduer med isat glas, der passer til vinduets placering og funktion.

Størstedelen af vores koblede vinduer er monteret med almindeligt 3 mm. vinduesglas udvendigt og 4 mm. hardcoated energiglas indvendig eller termorude.

Udvalget af glas

Vi tilbyder naturligvis almindeligt enkeltlagsglas og termoruder, men vi har også en lang række forskelligt specialglas. 

  • Hærdet glas: Enten som enkeltlags eller i forbindelse med en termorude – kan ligeledes tilbydes.
  • Optiwhite: Optiwhiteglas er typisk anvendt til koblede elementer og palævinduer. Det er et jernfattigt glas uden bølger eller spil. Optiwhite mindsker det grønlige skær væsentligt og giver mere lys ind i rummet. Grønligt skær findes i det almindelige float-glas.
  • Floatglas: Helt almindelig 3 mm. enkeltlagsglas.
  • Energiglas: Hardcoated energiglas i 4 mm.
  • Termoglas: Termoglas danner termoruden, der består af to 4 mm. energiglas med luft i mellem.
  • Restoreglas: Restoreglas bliver typisk anvendt, når vinduet i særlig høj grad skal matche den gamle stil. Glasset er jernfattigt og med bølger og spil, så det ligner gammeldags glas. 
  • Specialglas: Det gælder typisk farvet glas, ornamentglas eller antikglas til blyindfattede ruder. Lydglas/lamineret glas vil også være muligt som tilkøb til dit vindue.

På vores koblede elementer bliver glasset typisk tætnet med linoliekit – og i nogle tilfælde bliver det også ilagt med linoliekit på den indvendige side mellem sprosse/ramme og glas.

I modsætning til andre kitprodukter, gulner linoliekit ikke. Vi har valgt at færdigmale alle kitkanter før afsendelse herfra, således at vi er sikre på, at kitkant er forseglet ca. 1 mm ind på glasset – og kunden derved slipper for at skulle male kitkant, når elementet er monteret (eller betale en maler for denne opgave) – en ikke uvæsentlig fordel!

Hent katalog

På udkig efter nye vinduer og døre? Gå på opdagelse i vores katalog.

Hent vores katalog og lad dig inspirere. Modtag kataloget på mail i dag og bliv klogere på vores udvalg.